Makes me wonder

Jeg har tænkt lidt her de sidste par dage. 
Ikke fordi jeg ikke normalt gør det (...), men særligt her for nylig, synes jeg at min hjerne holder fest!


Mest over, hvad der kommer til at ske. Både med mig, min familie, mit liv, andres liv, andres familier, i hele verdens udvikling, og hvordan det hele hænger sammen. Det, jeg synes er så spændende ved det er, at ingen ved det. Der er ingen der ved med 100% sikkerhed hvad der kommer til at ske i dit liv. Jeg tænker tit på, hvordan det hele skal komme til at gå, med at finde en, man kan holde ud resten af livet og blive gift, bygge sin egen familie op, hvordan man nogensinde skal kunne miste sine forældre, hvordan man selv skal kunne opdrage sine børn, holde styr på sin økonomi, samtidig med at have en fritid og et job og en familie. 


Jeg er typen, der elsker at leve livet og faktisk ikke laver lektier (overhovedet), medmindre det er højst nødvendigt. Jeg slapper af i næsten alt hvad jeg gør hver eneste dag, og bare det at gå i folkeskole gør mig stresset. Så spørger jeg mig selv; Hvordan skal jeg nogensinde kunne leve et kontrolpræget liv, når jeg er som jeg er? Hvordan skal det nogensinde ende godt? Jeg aner ikke, hvad jeg vil, og jeg bekymrer mig ret meget over  det at vælge sin profession, for hvis man vælger den forkerte kan det bare blive et helvede af et arbejde, som man bare ikke gider møde op til overhovedet. 
Jeg Kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det kommer til at blive, den dag jeg både har familie, hus, bil, dyr, veninder, arbejde og fritid på én gang. Det lyder fuldkommen umuligt. Jeg er lidt et luksusdyr og vil nok være den værst tænkelige økonom, siden jeg er virkelig dårlig til det med penge. Noget jeg er ret bange for kommer til at ske er, at når jeg bliver voksen, siver luksusgenet ud af mig langsomt i takt med at jeg begynder at indse at jeg ikke har tid og penge til fx en god shoppetur. Jeg kommer helt sikkert til at prioritere mine penge på andet end "Unødvendigheder", og det synes jeg simpelthen er SÅ TRIST! At have en farverig hverdag er med til at gøre mig til den, jeg er, og jeg kan så bare ikke lide tanken om, at jeg bliver grå og trist når jeg bliver voksen. Men det ved jeg jo ikke engang om er rigtigt. Det er bare noget, jeg har tænkt over. Ingen ved det med sikkerhed!


Årh hvor er jeg dog dejligt negativ i dag. Jeg slutter dér.


P.S jeg gider ikke oversætte det til engelsk.