torsdag den 28. april 2011

For a while...















Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har skrevet en del, så det ville jeg lige følge lidt op på :) 
Jeg synes det er skønt at mærke, at jeg snart ligesom har fundet mig selv og min egen stil og mening, for jeg har godt nok følt i lang tid de seneste år, at alt hvad jeg sagde kom fra en andens mund. Jeg mener, at jeg bare har hentet min personlighed fra folk, jeg så op til førhen, og da det gik op for mig blev min verden fuldstændig ændret!
Udover det bekymrer jeg mig ikke helt så meget for fremtiden, som jeg plejede at gøre. Tingene er meget anderledes end jeg havde forestillet mig, det hele virker meget let, og verden virker så åben for mig på en måde jeg ikke rigtigt har haft tænkt over før. Det kan godt være, at det bare er forårsstemningen der får mig til at skrive alt det her, men hvad såååå... Det er jo altid så rart med solskin.

Og så er der jo lige det med gymnasierne. Jeg var så heldig at blive egnet, og har søgt ind på Aurehøjs nye linje med Italiensk på A-niveau, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til! Jeg håber bare på at komme ind, siden det er den eneste linje på alle gymnasier i hovedstadsområdet som jeg har set, der passer perfekt til mig. Det virker underligt at folkeskoleårene er fløjet så hurtigt forbi mig. Da jeg var mindre kan jeg huske de skræmmende skilte der hang udenpå computerrummet, hvor der stod "STILLE - DER ER EKSAMEN", og gruede for den dag, jeg selv skulle sidde derinde og svede. Nu ser jeg på det som helt normal rutine. Det eneste der skræmmer mig stadig, må nok være Fysik-eksamen. Lad mig bare sige at jeg håber på et mirakel...

Til sidst kommer jeg bare til at savne min klasse VOLDSOMT meget. Det er typisk, at det lige er her i det sidste halve år at især os piger er blevet virkelig tæt knyttet til hinanden, og det bliver bare så svært at skulle sige farvel til nogle af dem "for evigt". Jaja, reunion-fester og det der, det er der jo altid, men de 10 år af mit liv har jeg jo alligevel lært dem allesammen rigtig godt at kende. Årh, et trist emne.. Håber på en masse gode øjeblikke sammen med dem her før vi siger farvel i sommerferien.

Det var lige det for nu. 




1 kommentar:

  1. Ej, hvor er hunden kær! Fede billeder...Jeg følger! Vil du følge min?

    peacefulltigerblood.blogspot.com

    SvarSlet